Montering af beskyttelsesanordning

  • Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el‑værktøjet.

Bemærk: Efter brud på slibeskiven under arbejdet eller beskadigelse af holdeanordningerne på beskyttelseskappen/el-værktøjet skal el-værktøjet omgående sendes til et autoriseret værksted, adresser se afsnittet "Kundeservice og anvendelsesrådgivning".

Beskyttelsesskærm til slibning

Læg beskyttelseskappen (6) på holderen på el-værktøjet, til beskyttelseskappens kodeknaster stemmer overens med holderen. Tryk og hold herunder frigøringsarmen (1).
Tryk beskyttelseskappen (6) på spindelhalsen, til beskyttelseskappens krave sidder på el-værktøjets flange, og drej beskyttelseskappen, til den tydeligt hørbart går i indgreb.
Tilpas beskyttelseskappens (6) position til arbejdsgangens krav. Tryk hertil frigøringsarmen (1) opad, og drej beskyttelseskappen (6) i den ønskede position.

  • Indstil altid beskyttelsesskærmen (6), så begge knaster til frigøringsarmen (1) når ind i de tilsvarende udsparinger i beskyttelsesskærmen  (6).
  • Indstil beskyttelsesskærmen (6) , så betjeningspersonen ikke udsættes for gnistregn.
  • Beskyttelsesskærmen (6) må kun kunne drejes ved aktivering af frigøringsarmen (1)! Ellers skal el‑værktøjet tages ud af brug og sendes til et autoriseret serviceværksted.

Bemærk: Kodeknasterne på beskyttelsesskærmen (6) sikrer, at der kun kan monteres en beskyttelsesskærm, som passer til el-værktøjet.

Beskyttelsesskærm til skæring

  • Brug altid en beskyttelseskappe til skæring ved gennemskæring med bundne slibemidler (8).
  • Sørg for tilstrækkelig støvopsugning, når der skæres i sten.

Beskyttelsesskærmen til skæring (8) monteres på samme måde som beskyttelsesskærmen til slibning (6).

Udsugningsskærm til skæring med føringsslæde

Udsugningsskærmen til skæring med føringsslæde (17) monteres på samme måde som beskyttelsesskærmen til slibning (6).

Ekstrahåndtag

  • Brug kun dit el-værktøj med ekstrahåndtaget (5).

Skru ekstrahåndtaget (5) på gearhovedet til højre eller venstre, afhængigt af arbejdsmåden.

Håndbeskyttelse

  • Ved arbejde med kopbørste/skivebørste (14) eller diamantborekrone (19) skal du altid montere håndbeskyttelsen (13).

Fastgør håndbeskyttelsen (13) med ekstrahåndtaget (5).