Kontrol og indstilling af grundindstillinger
For at sikre at saven altid saver præcise snit er det vigtigt at kontrollere el-værktøjets grundindstillinger og evt. indstille det efter intensiv brug.
Dette kræver erfaring og tilsvarende specialværktøj.
Dette arbejde gennemføres hurtigt og pålideligt af en Bosch-servicetekniker.
- Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
- Indstil savklingen i en lodret geringsvinkel på 0°.
- Fjern beskyttelsesafdækningen (3).
Kontrol (se billede J1)
- Indstil en vinkellære til 90°, og stil den på savbordet (2).
Vinkellærens ben skal flugte med savklingen (28) over hele længden.
Indstilling (se billede J2)
- Løsn kontramøtrikken på anslagsskruen (17) med en almindelig ring- eller gaffelnøgle.
- Løsn låsearmen (19).
- Skub håndhjulet (18) mod anslagsskruen (17), og skru anslagsskruen ind eller ud, indtil vinkellærens ben flugter med savklingen over hele længden.
- Hold håndhjulet i denne position, og spænd låsearmen (19) forsvarligt igen.
- Spænd derefter kontramøtrikken på anslagsskruen (17) fast igen.
Hvis vinkelviseren (56) efter endt indstilling ikke er på linje med 0°-mærket på skalaen (21), skal du løsne skruen (60) med en almindelig stjerneskruetrækker og indstille vinkelviseren efter 0°-mærket.
Gentag ovenstående arbejdsskridt tilsvarende for den lodrette geringsvinkel på 45° (løsne kontramøtrikken; justere anslagsskruen(22)). Herunder må vinkelviseren (56) ikke indstilles igen.
- Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
- Fjern beskyttelsesafdækningen (3).
Kontrol
- Markér med en blyant den første venstre savtand, der er synlig bagved over bordindsatsen.
- Indstil en vinkellære til 90°, og anbring den op ad kanten på styrenoten (47).
- Forskyd benet på vinkellæren, til det berører den markerede savtand, og aflæs afstanden mellem savklinge og styrenot.
- Drej savklingen, til den markerede tand står foran over bordindsatsen.
- Forskyd vinkellæren langs med styrenoten indtil den markerede savtand.
- Mål igen afstanden mellem savtand og styrenot.
De to målte afstande skal være identiske.
Indstilling
- Løsn unbrakoskruerne (61) foran under savbordet og unbrakoskruerne (62) bagved under savbordet med den medleverede unbrakonøgle (9).
- Bevæg forsigtigt savklingen, til den står parallelt med styrenoten (47).
- Spænd alle skruerne (61) og (62) igen.
Før du justerer parallelanslaget (27), skal du indstille anslagene (17)/(22) til lodrette standard-geringsvinkler og sørge for, at savklingen (28) er parallel med vinkelanslagets styrenoter (47).
se Indstilling af anslag til lodrette standard-geringsvinkler 0°/45°
se Savklingens parallelitet med vinkelanslagets styrenoter (se billede K)
- Løsn låsearmene (42) på parallelanslaget (27), og lad parallelanslaget være frit bevægeligt under hele justeringen.
- Placer indhakkene på parallelanslaget (27) over stiftparret (44) (sølvfarvet). Det klapbare ekstra parallelanslag (8) skal samtidig pege væk fra beskyttelsesafdækningen (3).
- Fjern beskyttelsesafdækningen (3).
- Træk spændegrebet (25) til forøgelse af savbordets bredde helt op, og forskyd parallelanslaget (27), indtil det berører savklingen (28).
Kontrol
Parallelanslaget (27) skal berøre savklingen over hele klingens længde.
Indstilling
- Løsn de sølvfarvede skruer på stiftparret (44) akkurat så meget med den medfølgende unbrakonøgle (9), at stifterne kan glide frit.
- Skub stiftparret (44) med parallelanslaget (27) ca. 3 mm til højre.
- Indstil ved hjælp af drejeknoppen (24) en afstand fra parallelanslaget til savklingen på 0 mm på den øverste, sølvfarvede skala (13).
- Tryk spændegrebet (25) til udvidelse af savbordets bredde nedad.
- Skub stiftparret (44) med parallelanslaget (27) så langt til venstre, at parallelanslaget berører savklingen over hele længden.
- Spænd forsigtigt de sølvfarvede skruer på stiftparret (44) med den medfølgende unbrakonøgle (9).
- Klap låsearmene (42) ned på begge sider for at fastgøre parallelanslaget.
- Kontrollér, at parallelanslaget stadig berører savklingen over hele dens længde efter fastspænding.
Kontrollér derefter de sorte stiftpar (43) og (45).
Før du justerer stiftparret (43), skal du justere stiftparret (44) (sølvfarvet, til højre) korrekt.
se Justering af parallelanslag – sølvfarvet stiftpar (44), til højre (se billedet L)
- Løsn låsearmene (42) på parallelanslaget (27), og løft stiftparrets (44) parallelanslag af.
- Løsn de sorte skruer på stiftparret (43) akkurat så meget med den medfølgende unbrakonøgle (9), at stifterne kan glide frit.
- Hold ringnøglens (23) udsparinger mod de forreste stifter (44)/(43).
- Forskyd den sorte stift (43), indtil de to stifter (sølvfarvet (44) og sort (43)) passer ind i den passende udsparing på ringnøglen.
- Gentag disse handlingstrin med de bageste stifter (44)/(43).
Før du justerer parallelanslaget (27), skal du indstille anslagene (17)/(22) til lodrette standard-geringsvinkler og sørge for, at savklingen (28) er parallel med vinkelanslagets styrenoter (47).
se Indstilling af anslag til lodrette standard-geringsvinkler 0°/45°
se Savklingens parallelitet med vinkelanslagets styrenoter (se billede K)
- Løsn låsearmene (42) på parallelanslaget (27), og lad parallelanslaget være frit bevægeligt under hele justeringen.
- Placer indhakkene på parallelanslaget (27) over stiftparret (45) (sort). Det klapbare ekstra parallelanslag (8) skal samtidig pege væk fra beskyttelsesafdækningen (3).
- Fjern beskyttelsesafdækningen (3).
- Træk spændegrebet (25) til forøgelse af savbordets bredde helt op, og forskyd parallelanslaget (27), indtil det berører savklingen (28).
Kontrol
Parallelanslaget (27) skal berøre savklingen over hele klingens længde.
Indstilling
- Løsn de sorte skruer på stiftparret (45) akkurat så meget med den medfølgende unbrakonøgle (9), at stifterne kan glide frit.
- Skub stiftparret (45) med parallelanslaget (27) så langt til højre, at parallelanslaget berører savklingen over hele længden.
- Spænd forsigtigt de sorte skruer på stiftparret (45) med den medfølgende unbrakonøgle (9).
- Klap låsearmene (42) ned på begge sider for at fastgøre parallelanslaget.
- Kontrollér, at parallelanslaget stadig berører savklingen over hele dens længde efter fastspænding.
- Løsn låsearmene (42) på parallelanslaget (27), og lad parallelanslaget være frit bevægeligt under hele justeringen.
- Placer indhakkene på parallelanslaget (27) over stiftparret (44) (sølvfarvet). Det klapbare ekstra parallelanslag (8) skal samtidig pege væk fra beskyttelsesafdækningen (3).
- Fjern beskyttelsesafdækningen (3).
- Træk spændegrebet (25) til forøgelse af savbordets bredde helt op, og forskyd parallelanslaget (27), indtil det berører savklingen (28).
- Løsn skruerne (63) med en stjerneskruetrækker, og indstil afstandsviseren (59) langs med 0-mærket på skalaen (13).
- Spænd skruerne (63) igen.