Sikkerhedsinstrukser

Læs og følg samtlige anvisninger. Hvis spændingstesteren ikke anvendes i overensstemmelse med de foreliggende anvisninger, kan funktionen af de integrerede beskyttelsesforanstaltninger i spændingstesteren blive forringet. OPBEVAR ANVISNINGERNE ET SIKKERT STED.
- Foretag ikke målinger i strømkredse med spændinger på mere end 1000 V.
- Brug ikke spændingstesteren til at afgøre, om der er spænding eller ikke.
- Brug ikke spændingstesteren, hvis den ser ud til at være beskadiget eller ikke virker korrekt. Kontrollér prøvespidsen for revner eller brud før brug.
- Udvis særlig forsigtighed i omgangen med spændinger højere end 30 V vekselspænding eller 60 V jævnspænding! Allerede ved disse spændinger kan du få livsfarligt stød, hvis de berører den elektriske leder.
- Der kan godt være spænding, selvom der ikke kommer noget optisk eller akustisk signal. Isolering, ledningstværsnit, afskærmningen af ledningen eller afstanden fra spændingskilder kan påvirke testen.
- Sørg for tilstrækkelig jording under målingen. Hvis jordforbindelsen er utilstrækkelig (f.eks. fordi du bruger isolerende fodtøj eller står på en stige), kan spændingstesteren ikke registrere nogen spændinger.
- Spændingstesteren må kun bruges af kvalificeret fagpersonale i forbindelse med sikre arbejdsprocedurer.
- Sørg for, at spændingstesteren kun repareres af specialiseret personale, og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig sikkerhed i forbindelse med spændingstesteren.
- Brug ikke spændingstesteren i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der findes brændbare væsker, gasser eller støv. I spændingstesteren kan der dannes gnister,som kan antænde støvet eller dampene.
- Spændingstesten kan ikke registrere nogen spænding i skærmede ledninger og jævnstrømskredsløb.
- Udsæt ikke spændingstesteren for ekstreme temperaturer eller temperatursvingninger. Lad den f.eks. ikke ligge i bilen i længere tid. Sørg altid for, at spændingstesteren er tempereret ved større temperatursvingninger, før den tages i brug. Ved ekstreme temperaturer eller temperatursvingninger kan spændingstesterens præcision påvirkes.
Symboler og deres betydning | |
---|---|
Enhed med dobbelt eller forstærket isolering | |
Advarsel, risiko for elektrisk stød! |