Ibrugtagning

  1. Drej drejeknappen (2) over til den ønskede målefunktion for at tænde måleværktøjet.
  2. Drej drejeknappen over i positionen for at slukke måleværktøjet.

Hvis der ikke måles nogen værdier, ikke trykkes på nogen knapper eller ikke foretages indstilling af drejeknappen i ca. 20 min., slukkes måleværktøjet automatisk for at spare på batterierne. Automatisk slukning kan deaktiveres ved at holde Hold-knappen inde, mens måleværktøjet tændes (f.eks. ved at dreje drejeknappen til en vilkårlig position). På displayet vises herefter d.APO.

Derefter kan du altid tænde måleværktøjet igen ved at dreje på drejeknappen (2) eller trykke på en af knapperne.

Hold-knap

"Fastfrys" værdien på displayet

  1. Tryk kortvarigt på Hold-knappen for at "fastfryse" måleværdien på displayet (1). På displayet vises Hold, og der udsendes en signallyd.
  2. Tryk igen kortvarigt på Hold-knappen for at frigive displayet (1) igen.

Tænd/sluk lyd

  1. Tryk på Hold-knappen længe for at slukke for lydsignalerne. Symbolet  vises på displayet.
  2. Tryk på Hold-knappen længe for at tænde for lydsignalerne igen.
Anvend ikke Hold-knappen til registrering af spænding. Den viste spænding ændrer sig ikke, og det er forbundet med fare for personskader som følge af elektrisk stød.

Sel-knap

To målefunktioner på drejeknappen

  1. Tryk kortvarigt på Sel-knappen for at skifte mellem to målefunktioner, der har den samme position på drejeknappen (2). På display (1) vises den valgte målefunktion.
  2. Hvis drejeknappens position ikke har en ekstra funktion, lyder der en signallyd, når der trykkes på Sel-knappen.

Lommelygte

  1. Tryk på knappen  for at tænde eller slukke lommelygten.

Hvis måleværktøjet ikke benyttes i ca. 5 min., slukker lommelygten automatisk.

  1. Slut altid den sorte måleledning (14) til COM-hunstikket først og derefter den røde måleledning (13) til (+)-hunstikket. Frakobling af måleledningerne foretages i omvendt rækkefølge.
For at undgå elektrisk stød, personskader eller beskadigelse af det måleværktøjet før modstands- og kontinuitetstest skal det kontrolleres, at måleværktøjet ikke er sluttet til netstrømmen, og at alle højspændingskondensatorerne er afladede.