Støv-/spånudsugning
Støv fra materialer som f.eks. blyholdig maling, nogle træsorter, mineraler og metal kan være sundhedsfarlige. Berøring eller indånding af støv kan føre til allergiske reaktioner og/eller åndedrætssygdomme hos brugeren eller personer, der opholder sig i nærheden af arbejdspladsen.
Bestemt støv som f.eks. ege- eller bøgestøv gælder som kræftfremkaldende, især i forbindelse med ekstra stoffer til træbehandling (chromat, træbeskyttelsesmiddel). Asbestholdigt materiale må kun bearbejdes af fagfolk.
- Brug helst en støvopsugning, der egner sig til materialet.
- Sørg for god udluftning af arbejdspladsen.
- Det anbefales at bære åndeværn med filterklasse P2.
Overhold forskrifterne, der gælder i dit land vedr. de materialer, der skal bearbejdes.
Støv-/spånopsugningen kan blive blokeret af støv, spåner eller brudstykker fra emnet.
- Sluk for el-værktøjet, og træk netstikket ud af stikdåsen.
- Vent til savklingen står helt stille.
- Find frem til årsagen til blokeringen og afhjælp den.
- Undgå at der samler sig støv på arbejdspladsen. Støv kan let antænde sig selv.
- For at undgå brandfare når der saves i aluminium, skal du tømme spånudkastet og ikke bruge spånudsugning.
Tømning af spånudkast (se billede h)
Brudstykker på emnet og store spåner fjernes ved at tømme spånudkastet (35).
- Sluk for el-værktøjet, og træk netstikket ud af stikdåsen.
- Vent, indtil savklingen står helt stille.
- Drej dækklappen (49) til side, og træk spånudkastet (35) ud.
- Ryst brudstykkerne fra emnet og spånerne ud.
- Drej dækklappen (49) til side igen, og skub spånudkastet (35) ind under savklingen (28) indtil anslaget.
Opsugning med fremmed støvsuger (se billede i)
Click&Clean-tilslutning: Til udsugning af støv og spåner kan du enten tilslutte en støvsugerslange til udsugningsadapteren (4) på beskyttelsesafdækningen (3) eller tilslutte en støvsugerslange sammen med udsugningsadapteren (34) på spånudkastet (35).
- Forbind en støvsugerslange (Ø 33 mm) fast til udsugningsadapteren (4) på beskyttelsesafdækningen (3).
eller
- Sæt udsugningsadapteren (34) fast på spånudkastet (35).
- Forbind en støvsugerslange (Ø 39 mm) fast til udsugningsadapteren (34).
Støvsugeren skal være egnet til det materiale, som skal opsuges.
Anvend en specialstøvsuger til opsugning af særligt sundhedsfarligt, kræftfremkaldende eller tørt støv.