Arbejdsvejledning
- Tag altid akkuen ud af el‑værktøjet, før der arbejdes på el‑værktøjet (f.eks. vedligeholdelse, værktøjsskift osv.) samt før det transporteres og lægges til opbevaring. Utilsigtet aktivering af start-stop-kontakten er forbundet med kvæstelsesfare.
Indstil den ønskede spåndybde, og sæt el-værktøjet an mod emnet med den forreste del af høvlsålen (9).
Når du placerer høvlen på et emne, må du kun lægge vægten forrest og ikke vippe høvlen bagover. I modsat fald kan produktet tage skade. Når enden af emnet er nået, flyttes holdevægten bagud, så høvlen ikke tipper forover og beskadiger emnet. Prøv så vidt muligt at høvle på et ikke-synligt sted først.
- El‑værktøjet skal altid være tændt, når det føres hen til emnet. Ellers er der fare for tilbageslag, hvis indsatsværktøjet sætter sig fast i emnet.
Tænd el-værktøjet, og før det med en jævn fremføring hen over overfladen, der skal bearbejdes.
For at opnå fine overflader skal du kun arbejde med lille fremføring og udøve tryk på midten af høvlsålen.
Ved bearbejdning af hårde materialer, f.eks. hårdt træ, samt ved udnyttelse af den maksimale høvlbredde skal du kun indstille små spåndybder og om nødvendigt reducere høvlfremføringen.
For kraftig fremføring forringer overfladens kvalitet og kan forårsage en hurtig tilstopning af spånudkastet.
Kun skarpe høvleknive giver en god skæreydelse og skåner el-værktøjet.
Med den integrerede parkeringssko (23) er det også muligt at fortsætte høvlingen et vilkårligt sted på emnet efter en afbrydelse:
- Sæt el-værktøjet, med parkeringsskoen klappet ned, det sted på emnet, hvor bearbejdningen skal fortsætte.
- Tænd for el-værktøjet.
- Flyt støttetrykket til den forreste del af høvlsålen, og skub langsomt el-værktøjet fremad (➊). Herved svinges parkeringsskoen væk opefter (➋), så den bageste del af høvlsålen igen ligger an mod emnet.
- Før el-værktøjet med en jævn fremføring hen over overfladen (➌), der skal bearbejdes.
Monter parallelanslaget (16) på el-værktøjet med monteringsskruen (18). Monter afhængigt af opgave falsdybdeanslaget (22) (tilbehør) med monteringsskruen (21) på el-værktøjet.
Løsn monteringsskruen (17), og indstil den ønskede falsbredde. Spænd monteringsskruen (17) igen.
Indstil den ønskede falsdybde tilsvarende med falsdybdeanslaget (22).
Udfør høvlingen flere gange, til den ønskede falsdybde er opnået. Før høvlen med støttetryk på siden.
