Sikkerhedsinstrukser
Læs alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger. Overholdes sikkerhedsinstrukserne og anvisningerne ikke, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
Opbevar anvisningerne et sikkert sted.
Brug kun laderen, hvis du har fuldt overblik over alle funktioner og uden begrænsninger kan gennemføre dem, eller du har modtaget relevante anvisninger.
- Denne lader er ikke beregnet til at blive betjent af børn eller personer med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring og viden. Denne lader må kun bruges af børn fra 8 år samt af personer med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale tilstand eller manglende erfaring og kendskab, hvis det sker under opsyn, eller de modtager anvisninger på sikker omgang med laderen og således forstår de farer, der er forbundet hermed. I modsats fald er der risiko for fejlbetjening og personskader.
- Hold børn under opsyn ved brug, rengøring og vedligeholdelse. Derved sikres det, at børn ikke bruger laderen som legetøj.
- Oplad kun Bosch lithium-ion-akkuer eller akkuer fra AMPShare-Partner med en kapacitet fra 1,3 Ah. Akku-spændingen skal passe til laderens akku-ladespænding. Oplad aldrig ikke-genopladelige akkuer. I modsat fald er der risiko for brand og eksplosion.
Brug kun opladeren indendørs, og beskyt den mod fugt. Hvis der trænger vand ind i laderen, er der risiko for stød.
- Hold laderen ren. Ved tilsmudsning er der fare for elektrisk stød.
- Kontrollér altid ledning og stik før anvendelse af laderen. Brug ikke laderen, hvis den er beskadiget. Åbn aldrig laderen på egen hånd, og sørg for, at reparationer kun udføres af Bosch eller autoriserede serviceafdelinger, og at der kun benyttes originale reservedele. Beskadigede ladere, ledninger og stik øger risikoen for elektrisk stød.
- Brug ikke laderen på et letantændeligt underlag (f.eks. papir, tekstiler osv.) eller i brændbare omgivelser. Der er brandfare på grund af den opvarmning af laderen, der forekommer under ladning.
- Undlad at tildække laderens udluftningsåbninger. Ellers kan laderen blive overophedet og ikke længere fungere korrekt.
- Oplad kun batterier i ladeapparater, der er anbefalet af producenten. Et ladeapparat, der er egnet til en bestemt type batterier, må ikke benyttes med andre batterier – brandfare.
- Beskadiges akkuen eller bruges den forkert, kan der også sive dampe ud. Tilfør frisk luft og søg læge, hvis du føler dig utilpas. Dampene kan irritere luftvejene.
- Hvis batteriet anvendes forkert, kan der slippe væske ud af batteriet - undgå kontakt. Hvis det alligevel skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis væsken kommer i øjnene. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger.