Arbejdseksempler (se billeder A–G)

Illustrationerne af arbejdseksemplerne finder du på grafiksiderne.

Afstanden fra dysen til emnet afhænger af materialet, der skal bearbejdes (metal, plast osv.), og af den planlagte bearbejdningsmetode.

Den optimale temperatur til den pågældende anvendelse kan findes ved at udføre et praktisk forsøg.

Udfør altid en test af luftmængde og temperatur. Start med en større afstand og et lavt effekttrin. Tilpas derefter afstanden og effekttrinet efter behov.

Hvis du ikke er sikker på, hvilket materiale du bearbejder, eller hvordan varmluften påvirker materialet, skal du teste virkningen på et skjult sted.

Ved alle andre arbejdseksempler undtagen "Fjernelse af lak fra vindueskarme" kan du arbejde uden tilbehør. Anvendelsen af de foreslåede tilbehørsdele vil imidlertid forenkle arbejdet og forbedre resultatet væsentligt.

Til denne varmluftpistol kan du benytte alle dyser, der fås som tilbehør hos Bosch.

For at få varmluftspistolen til at afkøle hurtigere kan du også lade den køre kortvarigt ved laveste temperatur.

Sæt fladdysen (6) på. Blødgør lakken kortvarigt med varm luft, og løft den af med en ren spatel. Hvis malingen udsættes for opvarmning over længere tid, kan den brænde fast og være vanskelig at fjerne.

Mange typer lim kan blødgøres med opvarmning. Når limen er opvarmet, kan du adskille samlinger eller fjerne overskydende lim.

  • Anvend altid glasbeskyttelsesdysen (7). Der er risiko for, at glasset knækker.

På profilerede flader kan du løsne lakken med en passende spartel og børste den af med en blød trådbørste.

  • Kontrollér før opvarmning, at der rent faktisk er tale om en vandledning. Det kan være svært at se forskel på vandledninger og gasledninger. Gasledninger må under ingen omstændigheder opvarmes.

Sæt vinkeldysen (8) på. Når du opvarmer frosne områder, skal du arbejde fra udløbet i retning mod indløbet.

Opvarm plastrør samt forbindelser mellem rørstykker særlig forsigtigt for at undgå beskadigelse.

Sæt reflektordysen (9) på. Fyld plastrøret med sand, og luk det i begge ender, så det ikke knækker. Opvarm røret forsigtigt, og bevæg det samtidig fra side til side.

Sæt reduktionsdysen (12) og svejseskoen (11) på. De emner, der skal svejses sammen, og svejsetråden (10) skal være fremstillet af samme materiale (f. eks. begge PVC). Sømmen skal være ren og fedtfri.

Opvarm sømstedet forsigtigt, til det er lige så blødt som en dej. Vær opmærksom på, at temperaturområdet mellem dejagtig og flydende tilstand for plast er lille.

Tilfør svejsetråden (10), og lad den løbe ind i spalten, så der opstår en ensartet vulst.

Til punktlodninger påsættes reduktionsdysen (12), til lodning af rør reflektordysen (9).

Hvis du bruger loddemiddel uden flusmiddel, skal du komme loddefedt eller loddepasta på loddestedet. Opvarm loddestedet, og tilsæt loddemiddel. Loddemidlet skal smelte på grund af emnetemperaturen.
Fjern om nødvendigt flusmidlet efter afkøling af loddestedet.

Sæt reflektordysen (9) på. Vælg en krympeslange med en diameter (13), der passer til emnet. Opvarm krympeslangen ensartet, indtil den ligger tæt an mod emnet.